Familieblog

for familien Tønnesen

Anders’ fødselsdag

Written By: Anders Tønnesen - sep• 06•16

Så skete der uundgåelige – endnu et familiemedlem fyldte år. Jeg var lidt i syv sind, da vi også var inviteret til havefest hos gode venner på Sjælland på dagen. Men det hele endte med at gå op i en hel fantastisk enhed. Lone inviterede på overraskelse fredag eftermiddag, overraskelse fredag aften, overraskelse lørdag morgen og til frokost – en overraskelse :o)

Så her vil jeg skrive lidt om – ta da – overraskelserne:
IMG_20160819_171144
Under meget mystik og hemmelighedskræmmeri blev jeg transporteret til Fyn (tæt på Bedste og farfar) til den japanske have. Vi vinkede til en bil, der mistænkeligt meget lignede Bedstes sølvgrå Peugeot 007 ved ABC Lavpris i Glamsbjerg, mere om det senere. Vi pitstoppede også i Glamsbjerg for at køre en kasket – det gik hurtigere end Lone kunne vende Jaguaren, jeg glædede mig jo til overraskelsen! Haven var helt fantastisk – og det er min kone også. Derfor er hun med på næste billede:
IMG_20160819_165627
Efter vi var mætte af lækker japansk mad fra det lille tehus i haven, kørte vi mod næste overraskelse – Brugsen i Haarby, hvor vi skulle proviantere (køre-Cola mm.). Sørme om der ikke holdt en Peugeot 007 i sølvgrå, der mistænkeligt lignede Bedstes Peugeot 007… Vi smugkiggede inde i bilen og blev enige om at der på måtte være nogle vi kendte i nærheden. Og jo – Nanna overraskede Bedste i kikse-afdelingen. Den havde hun ikke set komme… Efter lidt krammeri og kommentarer om, hvor ofte Bedste køber ind, så satte vi næsen imod en overraskelse til:
IMG_20160819_194632
Vi skulle simpelthen overnatte på Gl. Avernæs, meget tæt på Helnæs. Fantastisk mad og en fantastisk måneopgang.
IMG_20160819_212429
Dejligt hyggeligt hotel, der jo ligger helt fantastik, omgivet af vand.
IMG_20160820_102234
Efter morgenmaden og gaver på sengen skulle den sidste overraskelse lige have lov til at udfolde sig:
IMG_20160820_111344
Der var simpelthen arrangeret familie-komsammen hos mine forældre, som lagde sig i selen for at kræse om deres lille søn, der kom hjem til fødselsdagen.

Jamen helt ærligt – hvor heldig kan man være på sin fødselsdag?

PS: Weekenden efter tog vi så lige i Djurs sommerland, en helt fantastisk dejlig og varm dag, med masser af rutschebaner og lækker mad. Eneste problem var at parken lukkede til sidst, men det gav jo så dette flotte billede:
IMG_20160827_201222

Ser jo allerede frem til at fylde 45 år :o)

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*