Familieblog

for familien Tønnesen

En herlig weekend

Written By: Lone - sep• 07•14

I fredags stod næsten hele vores hegn færdigt. Nu mangler vi kun døren.

Hegnet næsten færdigt i rå og ubehandlet Doglasgran. Egetræsbjælkerne er dog malet atrakit-sort for første gang.

Hegnet næsten færdigt i rå og ubehandlet Doglasgran. Egetræsbjælkerne er dog malet atrakit-sort for første gang.

Jeg startede med at male med grundingsolie i løbet af dagen og Anders gjorde grundingsolien færdig om aftenen.

Lørdag malede Anders for anden gang med en olie tonet i lærkefarve.

 

Imens var Nanna og jeg på Legetøjsmarked som sælgere.

Der var ikke så meget gang i det som sidste år, men vi fik dog solgt for kr. 800.

2014-09-06 11.26.56

Nannas bod på legetøjsmarkedet 2014

Nannas bod på legetøjsmarkedet 2014

Lidt mere af legetøjsmarkedet og Nannas bod 2014

Lidt mere af legetøjsmarkedet og Nannas bod 2014

Overskudet gik til henholdsvis fætter Matti og Afrika. Der var en indsamling af legetøj til Afrika, så Nanna valgte hvem, der ville have glæde af hvad.

Bogsalget gik over al forventning og næsten alle bøger blev solgt. Det gjorde ondt i mit hjerte med nogle af dem, da Nanna og jeg bare har haft så mange vidunderlige timer med dem.
Der var “lyd-bogen”, der lærte Nanna de første lyde “bah, mah, muh, og pip”, der var følebogen med sange i, som hed “En elefant kom marcherende”. Der var tællebogen med glimmer med masser af låger, som kunne åbnes. Der var spændende bøger, hvor der skete noget, når lågerne blev trukket ud eller dyrene blev skubbet op. Jeg kan nævne mange flere, men som Nanna sagde: “Jeg har jo ikke brug for dem mere” og det har hun ganske ret i. Og jeg er sikker på, at dem, som købte dem blev vildt glade for dem. Vi har dog beholdt én bog med glimmer i. Nanna fortalte nemlig, at hun kan huske, hvor sjovt det var at røre ved de små områder. Det er ret fantastisk, da vi læste den fra hun var 9. mdr.

Idag skulle have været afslappedag, men Anders kunne ikke lade være med at flytte et træ sammen med Nanna og lave det første bed.

Nanna og jeg plukkede hyldebær og lavede saft af dem.

tre halvandenliters flasker med hyldebærsaft

tre halvandenliters flasker med hyldebærsaft

Det blev til noget af et projekt. Jeg har tidligere i år lavet to flasker solbærsaft og to flasker ribssaft, men denne høst tog kegler og gav hele tre flasker.
Mens jeg ribbede bærene brugte Nanna sin vikingekniv til at skære disse to smukke figurer af hyldebærtræ.

Hyldebærtræmænd

Hyldebærtræmænd

Efter oprydningen havde hun endda mod på mere. Så vi har lavet 40 havregrynskugler og tre plader med kålchips her til aften (ud over aftensmaden og aftensbadet)
2014-09-07 20.40.19

Kålchips

Kålchips

Størstenparten blev spist inden vi var færdige med det, så det var godt at naboen lige kom med kage

 

 

 

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*