Familieblog

for familien Tønnesen

Island juli 2018

Written By: Lone - aug• 19•18

Island Anders, Lone og Nanna
Nanna tager billederne  🙂

6. juli 18

Fly
Boede på Erik den røde i Reykjavik lige ved siden af Hallgrimskirken
Første dag besøgte vi “PERLA”, som var et naturhistorisk museum, der fortalt om baggrunden for Islands natur. F.eks. gletsjer, kontinentalplader, vulkaner og dyreliv. Det var et godt sted at starte turen på Island.

Her efterligner vi skulpturerne udenfor Perla

  

På Musset var vi en tur i en isgrottte, som var en autentisk kopi af en naturligt forekommende grotte. Guiden var super.

Bagefter gik vi op i toppen af Perla for at spise. Det specielle ved restauranten var at den drejer rundt, så vi fik udsigt 360 grader rundt.
Billederne her er fra turen udenom restauranten og inden i restauranten. Maden var også fantastik.

7. juli 18

Dette var Nannas dag. Hun havde valgt at vi skulle deltage i Landsmot med Islandske heste. Landsmot er hvert andet år i Island og er en verden begivenhed. Normalt foregår den i forskellige byer, men vi var så heldige at det i år var i Reykjavik på de dage, hvor vi var der. Så det skulle vi selvfølgelig til.

 

Vi fik set en masse tølt og flotte heste. Jeg Lone var dog så heldig at kunstneren Torfi Hardar stod og malede et maleri, der skulle på auktion samme aften.
Jeg satte mig ned og studerede ham, mens han arbejdede og jeg var så heldig at han gerne delte ud af sin store viden. Tusind tak for det 🙂

 

8. juli 18

Efter 2 nætter i Reykjavik kørte vi til Hellnar hotel på Snæfellsness

Undervejs stoppede vi ved et par af disse markeringer, som er lavet for at bonde kan finde tilbage til sin egen mark, når han er ude i landskabet. Især var fuglelivet helt specielt undervejs. Her er en af dem, som Anders fangede med kameraet

 

Samt ved dette smukke foss, hvor der lige som mange andre steder var fyldt med lupiner, som både holder på jorden – og giver jorden næring

 

Ud på eftermiddagen nåede vi det planlagte stop ved vulkanen Eldborg. Anders og Nanna gik turen op på den lodrette kanten mens Lone malede

På vej hen til hotellet er der denne spalte i klippen, hvori bonden Baldur siges at være gået ind og blevet en del af klippen. Derefter blev han trolden som holdt til i området. De turister, som gik ind i spalten kunne inde i midten se de ca. 200 meter op til himlen – og så lå der sne.

Vejret blev værre med mere regn og blæst, hvorfor vi droppede efter aftensmaden på hotellet droppede at køre op til gletcheren pga. Regn og dårlig sigtbarhed.

Hotellet har udsigt vulkanen til den ene side og vandet til den anden. Vi fik dette værelse med udsigt til vandet, som man gør næsten overalt i Island. Vulkanen så vi først i sin fulde højde, da vi rejste afsted 2 dage senere

 

9. juli 18

Tur på Hellnar gletcheren. Vi gik i på på gletcheren samtidigt med at vi gik i skyerne.

På vej ned så det så smukt ud


Derefter tog vi til Stykkishoæmur til de healende varme bade.  Her er et par fotos fra turen.

Vi fik Frokost i byen på et skønt lokalt sted, hvor tjeneren – ligesom alle andre islændinge fortalte om, hvor hårdt det var at have 9 måneders mørke om vinteren, så solen ikke have vist sig de 2 første måneder af året. Han var dog lige så humoristisk som de andre, så mon ikke det går?

Her et par billeder langs nordkysten til næste stop.

Som var Varnhellir cave, hvor Nanna og Anders var nede i grotter i Vulkanen

Imens tog jeg ned på stranden for at se de sorte lavastrande og basaltsøjlerne.

 

Efter lava-grotte turen havde Anders og Nanna energi til at komme med, så jeg tog turen en ekstra gang 🙂

Vi spiste endnu en gang aftensmad på hotellet, da vi var sent tilbage. Det er jo altid lyst på Island om sommeren 🙂

Islandsk fiskesuppe er fantastisk 🙂

10. Juli

Tidlig afrejse, da vi skulle nå færgen. Undervej så vi en vild polarræv med hvid hale og sort hoved. Vi havde en meget flot sejltur og så kom der endda et hul i skyerne 🙂

Færge fra Stykkishommur ti Bjælknæs med stop på Flatø. Biler kunne ikke komme i land på Flatø – og her ses containeren med beboernes skrald, som skulle sejles væk.

 

 

Da vi ankom spiste vi på lokalt sted i Patriksfjordur. Her fik jeg den mest fantastiske plukfisk, som kunne få mig væk fra de fantastiske fiskesupper – skønt

Derefter tog vi til Latra fuglebjerg. Det viste sig at være vores første tur på grusveje med de mest fantastiske udsigter til hvide sandstrande.

 

Latrabjerg er over 400 meter højt (Himmelbjerget er 180 meter).

 

Latrabjerg har mange forskellige fuglearter.

 

Her har Anders fanget nogle søpapegøjer.

På vej tilbage så vi dette jernskib, som var blevet lagt på land. Færdsel på skibet var på eget ansvar ligeså så meget andet på Island

 

Vi boede på Rausdalur, hvor vinden blæster ind i værelset, så radiatoren ikke kunne varme det op.
Om aftenen gik Lone og Nanna i “hotspring” i Hellalaug. Dvs. i et stenbad med vand fra en varm kilde.
Der var udsigt over fjorden og masser af selskab. Så gjorde det ikke så meget, at der kun var 6 grader varmt i luften.
Her er et billede fra Internettet – så I kan få en fornemmelse.

 

11. juli

Den smukkeste tur op nordpå på grusvej til Isafjord og Bolungavik.

Undervejs stoppede vi ved Dynjandi vandfaldet, som er 90 m høj og 60 bred i bunden (30 i top)

Nanna var den eneste som gik helt op til toppen af vandfaldet

Derefter kørte vi forbi et Kraftværk, der lavede strøm af vandtryk.
Froskost på en lille ombygget købmandsgård – snuffi – som havde en gammel bus som legeplads.
Det var umådeligt hyggeligt.

Flere smukke stop undervejs

Dette er fra bunden af en dal, hvor en stor del af de islandske sagaer kommer fra.

  

I Isafjord stoppede vi på det maritime museum ved en fejl, da det faktisk var det naturhistoriske i Bolungavik vi gik efter. Men det blev en super oplevelse alligevel.

 

Derefter havde Anders brug for at kommer frem til vores fiskerhytte, da han havde småskrantet i et par dage og nu havde brug for at sove.

 

Hytte var helt klart også et privat hjem, som vi også følte os hjemme i. Det var rart at se fiskeren som jeg har malet som 13 årig hænge på væggen og så forelskede jeg mig totalt i det fine håndlavede stålbestik

Imens han sov købte Nanna og jeg ind og planlagde de næste par dages madforsyning. Om aftenen hyggede vi og slappede af 🙂
Jeg kan afsløre at færdiglavet plukfisk smager forfærdeligt, når man har prøvet at få den rigtige vare.

Den skønne lille fiskerhytte i Bolungarvik havde  bjerge hele vejen rundt.

12. juli

Det var et fantastisk stille vejr, så Anders og jeg gik en tur, hvor vi bl. a. så et fuglebjerg. Vi ville ikke væk.
Bemærk stenen under bænken på billedet. Bænken er faktisk lavet af paller

Vi Spiste frokost i Isafjord på Husid og tog derefter rute 61 – den smukkeste i Island. Jeg havde forventet, at det skulle være som i Norge, men det var det slet ikke. Der var vidunderlige store, brede og høje strækninger. Panoramaerne var fantastiske. Der var gode køreforhold på asfaltveje – bedre end dagen før som delvist var på grus. Begge ture var meget storslåede og kan stærkt anbefales

 

 

Undervejs så vi polarrævsmuseet og tog et hurtigt stop ved chokoladefabrikken. Første billede er af rævens pels, som er så fantastisk at de kan klare det ned til 30 minus grader. Polarræven er faktisk det pattedyr som har været længst på Island og det har været tæt på udryddelse pga., pelsen

   

Nedenfor museet var chokoladefabrikken samt dette fugleområde

 

Her er et billede fra et af de smukke sving på rute 61 – Islands smukkeste vej

I det næste sving – i bunden af dalene, så Anders pludseligt et stort vandfald inde blandt klipperne.
Vi fulgte hjulsporet til vi ikke kunne kommer længere. Derefter fortsatte Anders og Nanna til fods. Desværre nåede de aldrig helt ind så de kunne se vandfaldet i sin fulde størrelse.
I fornemmer det dog alligevel på dette billede 🙂

Disse billeder er taget, når man vender den modsatte vej – væk fra vandfaldet. Det giver en fornemmelse af, hvordan vi har kørt nede ved foden af bjergene en stor del af vejen og kun sjældent har krydset bjergene

 

Stoppede ved sælsstranden

Overnatter i Holmavik i et AirB&B hus. Det gør vi sikkert igen.
En af de sjove oplevelser var at spille scrabble med islandske bogstaver.
Det har faktisk mange flere vokaler end os, så det gik vældigt godt.

Nanna lavede igen mad – ligesom aftenen før – og som altid smagte det supergodt.

13. juli

Vi startede på Hekse og troldmandsmuseum i Holmavik, når vi nu boede i byen. Der så vi både nekropants, som blev lavet af en afdød mand hud samt den usynlige dreng, som havde fået kastet et magisk tegn på sig.

Frokosten i museet var supergodt.

På denne tur lykkes det os endelig at fange et billede af fårene på vejene.

 

Da dette var en ren transportdag har jeg kun billeder af veje og landskaber

 

Lang tid efter ankommer vi til Geitafell guesthouse, hvor jeg smager de mest vidundelige hummerhaler. Værelset var småt, men også billigt.

Den største oplevelse var den smukke fuglesang lige ved indkørslen og dyrelivet.

14. juli

Så oprandt den store dag. Vi skulle køre tværs over Island på F35.
Det blev en kæmpe oplevelse at køre i Highlandet.
Men inden bjergene helt forsvandt kom vi igennem flere smukke områder

Første stop var ved Bjerget Åfangfeld på over 574 m ved søen Bloduvos.
Midt på var vi 700 m oppe

 
Der var Månelandskab overalt

Vi spiste frokost ved de geotermisk område Hveravellig (ved siden af gletchen Langjokull) ca. 650 m oppe.

  

Interessant var det, at fårene gik lige ind midt imellem det. I 250 grader varmt vand….

Specielt var denne mudder geyser. Når varmen i undergrunden går i forbindelse med lavaen opstår der nogle gange kemiske forbindelser. Det er også derfor at der ofte lugter af rådden æg i geiserområderne. Nogle af de kemiske forbindelser opløser sten, hvorfor der opstår “mudder” geyser

 

I området efter ved var der stadigvæk et månelandskab

 

Men til sidst ved Hvitávátn kom der denne flotte udsigt over bjerge til gletcheren

Efter ankomsten på næste overnatningssted “Geysir Hestar” spiste vi ved Geysir og Stokkur. Hvorefter vi gik ud for at se Stokkur i aktivitet.

 

Efter vi havde spist gik vi over i det geotermiske område med geysere. Her så vi Stokkur mange gange. Den springer 25-35 meter op i luften ca. hvert 8. minut

   

15. juli

Canyon tur på islandske heste med skridt og tølt i mindst 11 km ( mere, da det er mål på landevejen, hvor vi krydsede rundt ved siden af på Canyon til Gullfoss)

Lone kommer med sin hest

 

Anders på hest

Lone og Anders på hest – De første runder i indhegningen

Afsted på første ridetur

Stop ved Canyon – her er udsigten fra hesteryg

Her er der udsigt nedad og til højre. Vi kunne gå helt ud til kanten.
Som overalt på Island er der ingen advarsler. Du forventes at passe på dig selv 🙂

Udsigt over Canyon – udsigt til venstre.
På de 2 billeder nedenfor kan I se det vand , som udløber kommer fra Gullfossvandfaldet for enden af billedet.
Vi besøgte selve vandfaldet samme aften (se de næste billeder)

Anders tager sig af hestene ved stoppet

Så gør vi klar til at tage af sted igen.

En tilbagetur med masser af tølt. Canyon med kløften ses på den anden side af vejen.

Nanna foran Anders, der er ved at være træt. Bagerst ses den ene af guiderne.

Frokost på campingpladsen, hvor de var ved at gøre klar til VM-finalen i fodbold

Nanna red igen om eftermiddagen

Imen købte Anders og jeg ind. Her er lidt billeder fra den flotte køretur. Nederst til venstre kan ses Geysirområdet, som vi også kunne se fra  huset, hvor vi boede 🙂

Så lide lidt flere heste billeder

Gullfoss vandfaldet så vi om aftenen indtil kl. 22.30.

 

 


Der var ikke så mange turister, hvilket gjorde det til en superoplevelse for mig, at stå ude midt i vandfaldet på en klippe helt alene.

 

Anders fik også en masse sjovt ud af det

 

 

16. juli

Nu gik ture mere sydpå med det mål at ende i Keflavik til vores sidste overnatning om aftenen.

Første stop var Kerid krateret, hvor der var vand i bunden.

Her er Anders og jeg foreviget på platoet, kan ses på billedet til højre

 

  

Vi gik hele vejen rundt på kanten af krateret. Med nogle få skønne stop

Der var også tid til afslapning

 -og et af de sjældne familiebilleder, som blev taget af nogle søde amerikanske turister.

 

Udsigten fra kateret. Læg mærke til, hvor små husene er. Alt er bare stort på Island

Frokost i Selfoss, hvor jeg åbenbart har taget de eneste billede af deres absolutte fantastiske kager (som vi ikke smagte)


Vi stoppede ved Stone circle efter rute 34 på 380 (efter Selfoss), som vi endnu ikke har fundet en alder på.

Endnu et smukt syn undervejs.

Derefter kørte vi igennem nationalparken ved Keflavik, med den nyeste lava på Island. Vi tog vejen ud til Selanda med de gamle historiske fiskerhuse og kørte tilbage igen.

Næste stop var Gunnurvellir – geotermisk område.

Vi gik igennem dampen.

Broen over de 2 kontineneter – Europa og den nordamerikanske

 

Spiste på Biblioteket på Radisson, hvilket igen var herligt

Sov på Ocean View i Keflavik

17. juli – hjemrejse

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*